Arganolie er en olie til pleje af hud, hår og negle. Indenfor de seneste år er olien blevet meget populær herhjemme på grund af dens høje indhold af vitaminer og mineraler og dens unikke sammensætning af gavnlige fedtsyrer.

Arganolien stammer fra Marokko. Olien produceres af kvinder, som knækker den hårde argannød og kværner de argankerner som findes heri. Til sidst koldpresses kernerne for at udvinde den dyrebare olie. Det tager tre dage for en kvinde at lave en liter kosmetisk arganolie – Men i Marokko har man vidst i mange år, at det er besværet værd. Her har olien været anvendt til pleje af hud, hår og negle og mod hudproblemer gennem tusindvis af år.

Vi har vores egen producent af arganolie i Marokko, som vi har et nært samarbejde med. Vi lægger stor vægt på, at vores producent og medarbejderen får en fair løn. Da vi ikke har nogen fordyrende mellemled, betyder det, at du hos os får en friskpresset arganolie af højeste kvalitet til en god pris.

Argannøden findes i de frugter, som vokser på argantræet. De Marokkanske geder elsker at spise frugterne og vil klatre op i argantræerne for at få fat på dem. Hos nogle producenter af arganolie lader man de kerner, som findes i gedernes efterladenskaber indgå i fremstillingen af arganolien. Dette kan give en arganolie, som lugter meget harsk. Men da metoden er nemmere end at knække de hårde argannødder, sker dette nogle steder. Vi kan dog garantere, at vores producent ikke anvender kerner som har været gennem gedernes fordøjelsessystem. Vores producent opdrætter ikke geder, da gederne kan skade argantræerne.

Typer af arganolie

Der findes to varianter af arganolie. Den ene er til kulinarisk brug og den anden til kosmetisk. Til madolien ristes argankernerne og til den kosmetiske olie koldpresses de. Den kosmetiske arganolie til pleje af hud, hår og negle har en nøddeagtig duft, som kan opfanges lige når man påfører olien men duften forsvinder lige så hurtigt som olien er trængt ind i huden.

Efterhånden som arganolien er blevet stadig mere populær, er det almindeligt at se produkter, hvor arganolien indgår som ingrediens. Dette gælder alt lige fra shampoo, stylingprodukter og til cremer og bodylotions. Disse produkter kan være udmærkede men bør ikke forveksles med en 100% ren arganolie som vores.

Arganoliens sammensætning

Arganolie består af umættede fedtsyrer og steroler. Olien er desuden meget rig på E vitamin. Dens sammensætning er unik og gavnlig af forskellige årsager. Først og fremmest er det særlige ved arganolien, at den virker som en antioxidant og antiinflammatorisk. Olien er desuden meget nærende og fugtgivende.

Anvendelse af arganolien

Vores kosmetiske arganolie er en 100% ren arganolie af højeste kvalitet. Den kan anvendes til pleje af hud, hår og negle. Olien kan anvendes på tør hud eller på fugtig hud efter et bad, som du foretrækker det. Den kan anvendes til kropspleje såvel som ansigtspleje. Prøv også arganolie til pleje af negle og neglebånd og til hårpleje som hår og hovedbundskur eller til styling af håret. Læs mere om de mange anvendelsesmuligheder i vores blog.